Husregler for Korinth I Form

Vores husregler sikrer optimal træningsoplevelse for alle.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at spørge instruktører eller bestyrelsesmedlemmer.

  1. Hold orden
    • Når du er færdig med en maskine, skal du spritte den af.
    • Affald skal i skraldespande og ligger der noget og flyder, samler du det op
    • Husk altid at lægge udstyr på plads efter brug
  2. Sikkerhed samt brug af maskiner og udstyr
    • Træning sker på eget ansvar
    • Du må ikke træne i påvirket tilstand
    • Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, de er beregnet til.
    • Håndvægte skal have gulvkontakt, før du slipper dem.
  3. Beklædning og hygiejne
    • Du skal være iført træningstøj og rene sko
    • Hvis du ønsker at træne i undertrøje, skal den dække mave og brystkasse
    • Det er ikke tilladt at opholde sig i centeret med rygmærke eller banderelateret tøj
    • Medbring dit eget håndklæde til træning
  4. Adfærd
    • Du efterlever foreningens værdigrundlag samt ordensregler for Korinth Hallen
    • Du respekterer og følger instruktørernes anvisninger
    • Du er opmærksom på, om nogen har brug for hjælp
    • Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre medlemmer i centeret uden deres samtykke.
    • Medbragte drikkedunke og vandflasker skal være forsynet med låg.
    • Der må ikke nydes alkohol i motionscenteret
  5. Lydniveau
    • Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner. Du må ikke spille musik via højtaleren på din telefon el. lign.
    • I åbningstid uden instruktørdeltagelse høres Radio Skala FM. Når der er instruktører til stede i lokalet, er det instruktørerne, der styrer musikken.
  6. Familie, venner og børn
    • Kun medlemmer må færdes i motionscentret
    • Mad og børn er velkomne i de anviste områder
    • Nøglebrikken er personlig og misbrug kan få konsekvenser for dit medlemskab. Der vil forekomme stikprøvevis kontrol af medlemskab i motionscenteret.
  7. Doping
    • Doping accepteres ikke.